Vil han, eller vil han ikke?

Kære Irene

Tak for din henvendelse.

Du skriver, at han er gift. Jeg går ud fra, at han har fortalt dig dette, siden du skriver det. Eller mon du konkluderer dette, fordi han bærer vielsesring! Jeres ”seance” har varet i 3-4 år. Og alligevel ved du ikke, hvad han hedder, hvem han er. Siden I ikke er kommet længere i kontakten med hinanden, tænker jeg, at du – og eventuel også han – er genert og tilbageholdende.

Når der ikke er sket mere igennem (alle) disse år, tror jeg ikke, der kommer til at ske det, du ønsker: en nærmere kontakt med ham. Hvis han havde været interesseret nok, ville han nok for længst have taget skridt til at komme i nærmere kontakt med dig, for eksempel at spørge mere ind til dig, hvem du er, hvad du laver, måske invitere dig ud og så videre. Men du nævner ikke noget om, at han gør dette. Kun at han fortæller om sig selv.

Det kunne jo også godt tænkes, at han synes, det er rart at have en at snakke med frem for at sidde helt alene.

Måske ønsker han bare at være flink og venlig, nu når I to åbenbart så ofte kører i tog på samme tidspunkt.

Og måske kan han lì at flirte!

Med hensyn til at vælge at sidde ved siden af dig, så har mennesker ofte for vane at udvælge sig de pladser, de plejer at sidde på; det gìr sådan en tryg og velkendt fornemmelse.

Men reelt ved hverken du eller din veninde, hvad, der reelt sker inde i ham, hvor vidt han vil dig eller ej.

For du taler ikke med ham.

Og fordi du ikke ved det, begynder du at digte og bygge luftkasteller, der passer til det, du drømmer om og ønsker, nemlig en nærmere kontakt med ham.

Og, som du selv er inde på, er den eneste måde, du kan få afklaret om/i hvor høj grad, han vil dig, at snakke med ham og stille ham nogle spørgsmål om det, du gerne vil have svar på.

Selvfølgelig skal du starte rimelig neutralt (og ”ufarligt”). Start med at smalltalke. Sig for eksempel noget om vejret: ”Sikke dog en sommer, vi har haft i år … hvis man da i det hele taget kan kalde det sommer!”. Og så kan du for eksempel spørge om, han har holdt sommerferie. Og hvor den gik hen. Fortæl eventuel om, hvad du selv lavede i din ferie.

Du kan også sige noget om, at nu har du lagt mærke til, at I har kørt i tog sammen igennem flere år, så du synes næsten, at du kender ham, men du ved faktisk ikke engang, hvad han hedder. Og så kan du præsentere dig selv: ”Jeg hedder Irene!” + eventuelt ”og hvad hedder du så?”

Du kan fortælle noget om dit job, eventuel spørge hvad han arbejder med.

Slut gerne af med at sige, at det var hyggeligt at snakke med ham.

På den måde får du en fornemmelse af, om din hidtidige opfattelse af ham er i overensstemmelse med hvad, du tror (men ikke ved).

Det er selvfølgelig ikke muligt at give en klar opskrift på helt nøjagtigt, hvad du skal snakke med ham om, og hvilke spørgsmål, du skal stille. Det er heller ikke til at sige, om/hvordan jeres forbindelse til hinanden udvikler sig. Fordi det hele afhænger af stemningen, situationen, og hvordan jeres kommunikation i det hele taget udvikler sig.

For at bidrage til en god kontakt, når I taler sammen, er det altid godt i passende omfang at spejle hans kropssprog og tonefald. Du skal selvfølgelig ikke fuldstændig kopiere hans kropssprog, men lægger han for eksempel sine ben over kors, kan du for eksempel krydse dine ben uden at lægge dem over kors. Tal i samme tonehøjde, som han gør. Et lille smil gør heller ingen skade. Det samme gælder jævnlig, passende øjenkontakt.
Alle kan lì at tale om sig selv. Så når du stiller spørgsmål, er en god indgangsvinkel at starte et spørgsmål med: ”hv..” For eksempel: ”hvor – hvordan – hvornår – hvad – hvilket”. Undgå dog ordet: ”hvorfor”, fordi et spørgsmål, der starter med dette ord kan bringe mennesker i forsvarsposition (for eksempel: ”hvorfor har du ikke …”). Brug i stedet: ”hvordan kan det være, at du ikke …” . Denne formulering virker blødere og ikke så angribende.

Når han så svarer på dine spørgsmål eller fortæller noget om sig selv, så husk at lytte efter. Du lytter kun godt nok, hvis du kan gentage essensen af, hvad han lige sagde til dig. Det betyder, at du altså ikke kan sidde og tænke over, hvad dit næste spørgsmål skal være. For så lytter du ikke.

Hvis jeres kommunikation bevæger sig i den positive retning, som du ønsker, vil du formentlig over tid føle dig noget mere afslappet og finde ud af, om du vil ham. Og hvor meget? Og til hvad?

At indlede et forhold til en gift mand er ofte noget rod. Og har han mon børn? I bekræftende fald bliver det så ikke mindre rodet!

Jeg tænker nok, at mit bedste råd til dig er: Find dig en sød, ugift fyr. De findes også andre steder end i toget. Men for at få ro i dit indre, kan du da godt øve dig i at kommunikere med fyren i toget, så du får mod på at kontakte en fremtidig kæreste.

Held og lykke med hvad du måtte vælge/
Leila