Depression

 

depressionsbillede af pige

 

Op mod 200.000 danskere har lige nu en depression.

 

Ca. hver 5. dansker – eller ca. 15-20 %risikerer i løbet af deres levetid at få en depression*.

 

Depression er således en meget almindelig sygdom.

 

Depression er ikke forbigående tristhed.

Depression er derimod en biologisk sygdom i hjernen, hvor der er en biokemisk ubalance.

Depression har både kropslige, emotionelle og kognitive symptomer, som afspejler sig i adfærden.

Symptomerne kan for eksempel være træthed, manglende livsglæde, nedsat koncentration og hukommelse, isolation.

 

Depression opstår, når en belastning får kontakt med et sårbart punkt i din psyke.

Og din hjerne ikke kan finde ud af at håndtere denne belastning på en hensigtsmæssig måde.

Belastningerne kan have rod i din fortid eller kan være opstået akut.

 

Den udløsende årsag til din depression kan for eksempel være stress på arbejde, konflikter, tab af nære relationer, økonomiske problemer, sygdom.

 

Du kan være arvelig disponeret for at udvikle depression.

Dette er dog ikke ensbetydende med, at du udvikler depression.

For eksempel er du mere modstandsdygtig, når du ved, hvad du skal gøre for at undgå en depression – igen.

For hvis du først én gang har haft en depression, er din risiko for tilbagefald forøget.

 

En ubehandlet depression kan af sig selv forsvinde inden for et år.

 

Men de fleste depressioner kan behandles effektivt.

Ved let til moderat depression er samtaleterapi ofte tilstrækkelig.

Ved middel til svær depression anbefaler Sundhedssstyrelsen en kombination af antidepressiv medicin og samtaleterapi med henblik på at regulere den biokemiske ubalance i hjernen.

Jo hurtigere, du bliver behandlet, jo større mulighed har du for at undgå skadelige, permanente forandringer i hjernen, som der ellers kan opstå uden behandling.

Allerede efter få måneder har de fleste en mærkbar positiv effekt af depressionsbehandling.

 

Depression er en hyppig følge af langvarig stress.

Det kan være svært at kende forskel på stress og depression.

En tommelfingerregel kan dog være, at hvis dine belastninger reduceres – og du dermed får det bedre – så er det nok stress.

Hvis der ikke er nogen ændring i din tilstand, har du (måske) en depression.

 

For at afklare hvor vidt du har en depression eller ej, anbefales en depressionstest, hvor du stilles en række spørgsmål omkring symptomer på eventuel forekomst af  depression.

Din egen læge eller jeg kan foretage testen.

Testens resultat viser hvilke af dine symptomer, der er markante.

Sammenholdt med en personlig samtale med dig afdækkes din eventuelle grad af depression, og du oplyses om mulige, anbefalelsesværdige tiltag.

 

Det er vigtigt at kunne udelukke fysisk sygdom i forhold til dine symptomer.

Og det er noget, som din praktiserende læge tager sig af.

 

Der er stor risiko for, at langvarig stress kan føre til depression.

 

 Angst forekommer ofte samtidig med depression.

 

Jeg anvender de mest til evidensbaserede metoder til behandling af depression!

 

 

Læs også: Christians udtalelse om hans depressions-behandling

Læs også: Johns udtalelse om hans depressions-behandling

 

Læs også: En gammel, stadig aktuel nyhed 

 

Læs også: Stressforebyggelse/-reduktion

Læs også: Angstreduktion

 

Se også den lille, korte, engelske video om depression 

 

*Kilde: Psykiatrifonden

 

 

 

.