Jeg er en 43 år kvinde som har truffet en gift mand i morgentoget på vej til arbejdet.
Situationen har udviklet sig således for mig:
Jeg sidder på en tomandsplads bagerst i vognen på en tidlig afgang, hvor jeg står på først og han kommer på toget 4 stationer senere.
Uanset hvor mange pladser som mere eller mindre er ledige, vælger han altid pladsen ved siden af mig.
Vi har haft en dyb øjenkontakt, han vil meget gerne små snakke, ser hele tiden efter mig, når jeg står af toget før ham.
Når og hvis der er nogle medpassager med som han kender, har jeg oplevet, at han har “gemt” sig i toget grundet situationen med mig.
Jeg har også oplevet en situation, hvor han og en af hans kammerater kom ind i toget, hvorefter kammeraten satte sig ved siden af mig, og skulle “observere” mig – det virkede som om, jeg skulle vises frem.
En af mine veninder har oplevet ham, at blive ærgerlig, hvis ikke jeg har været med den samme afgang.
Jeg opfatter ham som værende interesseret i mig eller?
Det har efterhånden stået på i 3-4 år, hvor jeg har været lidt væk ind imellem, og det tog også langt tid, før jeg egentlig lagde rigtigt mærke til ham.
Derfor er der gået den tid.
Jeg har svært ved at tale med ham (vil så gerne), men jeg ved ikke, hvad han hedder og hvem han er.
Han små snakker til mig inden jeg står af toget, hvor jeg kun får sagt et ja, smiler eller griner.
Jeg har ikke være god til at snakke nok med ham, det kan jo være en af årsager til, at han endnu ikke har turdet at tage skridtet ud med mig.
Kunne det være en grund til, at han måske ikke tør at tage det næste skridt, evt. at byde på en kop kaffe.
Han er måske i tvivl om, jeg ønsker mere af ham.
Hvordan får jeg løst op, så jeg “tør” at tale med ham?
I øjeblikket er der dog ikke ret mange passagerer med grundet ferie, det betyder også flere ledige sæder at vælge i mellem, han vælger i øjeblikket at sætte sig på anden plads i samme vogn, da det nok vil se mærkeligt ud, at sætte sig ved siden af mig, når han kan vælge frit.
Dog tager jeg det til mig, er jeg nærtagende?
Her har jeg virkelig brug for nogle gode råd, som jeg håber, du kan give mig.
Mvh. Irene
