Kære Leila,
Jeg håber du har nogle svar på, hvordan jeg løser dette.
Jeg har den sødeste kæreste i hele verden, gode venner, godt arbejde og dejligt sted at bo, men jeg må have et frygteligt selvværd.
Jeg er så usikker og bange for at jeg ikke er god nok til min kæreste, at mine veninder ikke finder mig interessant nok og at jeg ikke er god nok til mit arbejde.
Det gør mig SÅ ked af det, at mine usikkerheder ødelægger at jeg faktisk er i en fantastisk situation lige nu.
Jeg har længe kæmpet for min kæreste og for mit job, og nu er det bare som, at det hele er faldet på plads, men jeg kan stadig mærke usikkerheden og sorgen inde i mig – jeg forstår det ikke.
Min usikkerhed ender i at jeg reagere underligt og alt for voldsomt på små ting, at jeg ikke kan nyde aftener med mine venner, at jeg lyver for at fremstå mere perfekt, hvilket bare er dumt og ekstremt forkert af mig.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg har ingen grund til at være så negativ og lyve om mig selv, når jeg rationel set ikke har noget at være flov over.
Det er bare som om jeg ikke selv tror på det.
Vh Anonym