Kære A.
Tak for din henvendelse og dine spørgsmål.
Jeg fornemmer, hvor berørt du er af din situation, og hvor belastet du har været igennem et stykke tid.
Men godt at du fik din studentereksamen.
Så du ikke længere skal gå og bekymre dig om den.
Det første der slår mig, når jeg læser din mail, er, at du er virkelig bange for, at du – eller rettere dine øjne – fejler noget på trods af, at dine øjne adskillige gange er blevet undersøgt på mange forskellige måder og af flere forskellige læger.
Det er rigtig godt, at du er blevet undersøgt så grundigt fysisk, for det er vigtigt at kunne udelukke, at du fejler noget fysisk.
Og, som du skriver, så er dine øjne, iflg. lægerne, raske.
Nu er jeg jo ikke læge og har således ikke kompetence til at udtale mig om, hvor vidt dine øjne reelt er fine og raske.
Jeg kan således heller ikke besvare dit spørgsmål om, hvorfor/om dine synsnerver er anderledes, og hvor vidt dette er farligt.
Men eftersom du er blevet undersøgt af så mange forskellige læger og på så mange måder, lyder det til, at dine øjne er grundig undersøgt.
Umiddelbart hælder jeg til, at det, lægerne siger, er korrekt.
Men ud fra din mail ser det ud som om, du selv har svært ved at tro på, at dette er rigtigt.
For du overvældes stadigvæk af forskellige former for synsforstyrrelser.
Og disse synsforstyrrelser er for dig reelle nok.
Du spørger om, angst kan give synsforstyrrelser?
Det kan jeg ikke udelukke.
Ud fra dine beskrivelser omkring, hvordan du har det, tænker jeg, at det er muligt, at du lider af en særlig form for angst, som kaldes sygdomsangst eller helbredsangst.
Eftersom nogle særlige kriterier skal være opfyldt for klart at kunne stille en diagnose, er det ikke muligt udelukkende via en brevkasse at stille diagnosen.
Dette kræver en nærmere undersøgelse af dig hos for eksempel af en psykolog.
Det, der peger på, at du lider af sygdomsangst er blandt andet, at du har været til rigtig mange lægebesøg, som viser, at dine øjne ikke fejler noget.
Og alligevel er du bange for, at det forholder sig anderledes.
Du er overopmærksom på specielt èt område i kroppen, nemlig dine øjne/dit syn.
Overopmærksomhed er også et kendetegn på sygdomsangst.
Når du hele tiden er opmærksom på ethvert signal, som din krop sender – i dit tilfælde signaler fra dine øjne/dit syn – kan du selv medvirke til, at frembringe fysiske virkninger i din krop.
Også selv om dette selvfølgelig ikke er noget, du bevidst ønsker.
Vi oplever alle over tid forskellige fysiske fornemmelser og symptomer i kroppen.
Symptomerne er selvfølgelig væsentlige at undersøge, hvis de varer ved, fordi de kan være tegn på (alvorlig) sygdom.
Men det er ikke alle, der bliver ved med at holde fokus rettet mod symptomerne, som da også ofte over tid aftager.
Du gør meget for at blive klogere på, hvad dine synsforstyrrelser skyldes.
Du googler hvad, du kan finde omkring dine symptomer, mulige sygdomme, du eventuel kunne fejle.
Denne (for megen) googling kan medvirke til at vedligeholde din angst.
Ud fra hvad du skriver i din mail, ser det ud som om, du skaber dig tanker af katastrofemæssig karakter.
Du har tanker om, at du nok fejler noget alvorligt, og du har svært ved at koncentrere dig.
Katastrofetanker skaber ubehagelige følelser i dig.
Du skriver, at du føler dig bange og ked af det.
Har du mon en depression også?
Ofte optræder depression sammen med helbredsangst.
Din angst forstærker dine fysiske symptomer i kroppen og sandsynliggør, at du oplever nye symptomer ud over de oprindelige, hvilket du da også selv nævner.
Tanker, følelser og kropslige fornemmelser virker ind på din adfærd.
Du fortæller for eksempel, at du har svært ved at have overskud til at foretage dig noget.
Jeg får en mistanke om, at ovennævnte indvirker negativt på dine daglige gøremål.
Hvordan dine tanker, følelser, kropsfornemmelser og adfærd gensidigt indvirker på hinanden både positivt og negativt er formentlig ikke noget, du er særlig bevidst om.
Det er der i hvert tilfælde mange, der ikke er.
Der er håb forude.
Du kan selv gøre noget ved din situation.
Sammen med en psykolog.
Det er derfor rigtig godt, at du har kontaktet en psykolog for at få hjælp.
Vedkommende kan hjælpe dig med at omstrukturere dine tanker omkring dig og din situation.
Psykologen kan for eksempel hjælpe dig med at vurdere om/i hvilken grad dine katastrofetanker har rod i virkeligheden, hvor sandsynlig det er, at dine tanker er rigtige, hvilke beviser, der er herfor, hvad der taler imod dine katastrofetanker.
Psykologen kan også hjælpe dig med at finde ud af, hvad der reelt ligger til grund for din angst.
Psykologen kan ofte vælge at arbejde ud fra forskellige psykologiske metoder.
Der findes flere metoder, som er velegnede til behandling af sygdomsangst.
Én af metoderne kaldes kognitiv terapi.
I forbindelse med kognitiv terapi vil du ofte få psykologiske redskaber at arbejde med, så du på sigt lærer at bruge metoden på dig selv.
Forløbets længde afhænger af mange forskellige faktorer, dels hvor omfattende din problematik er, dels hvor flittig, du selv er til at anvende de psykologiske redskaber, når behovet opstår.
Et enkelt lille godt råd, du selv kan udføre, mens du (måske) venter på at komme til psykolog:
Køb dig en lille bog og skriv hver aften 3 ting i den, som du har været glad for at opleve i løbet af dagen.
Det kan godt være, at du i starten synes, det er svært at skrive så mange ting … hver dag.
Men øvelse gør mester.
Og alle små ting tæller.
Som for eksempel, at du fik en dejlig aftensmad, du nød solskinnet på dit ansigt, du så en god film på tv, du ringede til en god veninde …
Fortsæt selv listen.
På den måde øver du dig i at sætte fokus på de positive ting i dit liv, de ting, der faktisk på trods af dine bekymringer, fungerer.
Når angsten kommer frem hos dig, så find din bog frem og læs om alle de gode ting, der er i dit liv.
Giv dig god tid.
Over tid vil denne øvelse hjælpe dig til oftere og oftere at fokusere på det positive og give dig styrke.
Håber ovennævnte gav svar på nogle af dine spørgsmål.
Med ønsket om det bedste for dig/
Leila
SEND EN MAIL MED DINE KOMMENTARER
STIL SPØRGSMÅL TIL BREVKASSEN
