Forhold til overvejelse


Der var engang en lille dreng, som let blev vred.

Hans far gav ham en kasse søm og sagde til ham, at hver gang han blev vred, skulle han gå om bag huset og slå et søm i stakittet.

 

Første dag slog drengen 37 søm i stakittet.

Efter nogle dage lærte han at kontrollere sin vrede og antallet af søm, han slog i, blev mindre.

Til sidst kom den dag, hvor han ikke blev vred en eneste gang.

 

Han sagde det til sin far, og denne foreslog ham at trække et søm ud af stakittet hver dag, hvor han ikke blev vred.

 

Dagene gik, og efter nogen tid kunne drengen fortælle sin far, at der ikke var et eneste søm tilbage i stakittet!

Da tog faderen ham i hånden og førte ham til stakittet.


 

“Det var godt gjort, min dreng, men se nu på alle sømhullerne.

Det stakit bliver aldrig mere som før.

Når du siger noget i vrede, efterlader det sig netop sådan et ar.

Som om du stak en kniv i et menneske og trak den ud igen.

Det spiller ingen rolle, hvor mange gange du beder om forladelse; skaden er allerede sket.

En skade forårsaget af et uvenligt ord gør lige så ondt som et fysisk slag“.

 



Kan du mon nikke genkendende til denne lille historie? 

Kan du se dig selv?

Hvilken rolle er din?

Drengens?

Faderens?

Hvor ofte kommer du til at lave ”huller”, der efterlader mærker … ar …  når ”sømmet” bliver trukket ud?

Hvor ofte … og over for hvem … kommer du til at sige noget, som du senere fortryder?


Fordi du lod dine følelser få overtaget.

Hvor du bagefter forsøger at reparere på det, du sagde.

Og selv om du prøver efter bedste evne og et godt hjerte, så bli`r forholdet alligevel aldrig … helt …lì som før.

Arret blegner måske nok.

Men det forsvinder ikke.

Lidt krads i overfladen, så blusser det op … bløder igen …

 

Du ved, det er rigtigt.

For du kan selv mærke, hvor svært … umuligt … det er … helt … at reparere de ”huller”, andre har slået i dig.

Det borer stadigt.

Du kan mærke arret.

Hvor lidt, der skal til, for at ribbe op i det igen…

 

Hvis denne lille historie klinger hos dig … og du gerne vil undgå at lave flere huller … hvis bare du vidste hvordan … snup min e-bog:


3 tips til at takle din vrede

(Det koster 0 kroner)



(det ”koster” kun din mail adresse, og du kan afmelde igen med et enkelt klik)

Scroll to Top