Slap dog á …


Balance er vigtigt!
For at skabe mere balance i din krop er det vigtigt, at du dagligt spænder af.
Afspænding er ikke det samme som at holde en pause, sætte eller lægge sig i sofaen og se tv, læse eller lytte til noget tilfældigt musik.
Det kan være rigtig godt at holde sådanne små pauser.
Det er bare noget andet end afspænding og foregår på et andet bevidsthedsniveau, end når du spænder af.
Afspænding finder sted på et dybere niveau.
Du kender allerede godt fornemmelsen.
Fornemmelsen svarer til den tilstand, du for eksempel befinder dig i lige før, du falder i søvn.
Du hører for eksempel, hvis nogen taler til dig.
Samtidig med at din krop føles dejlig afslappet.
Du sover altså ikke.
Det er en tilstand, som er rigtig god og sund for din krop.
Og som din smertende krop har brug for, for at komme i mere balance.
Der er ingen bivirkninger.
Og så dog:
Måske at din krop bliver afhængig af sund afspænding.
Fordi det både er muskelafslappende, smertelindrende
og efterfølgende gír mere energi og overskud.

3 lette RÅD til hvordan du kommer i gang med daglig afspænding:
1) Søg på nettet. Brug for eksempel søgeordene: afspænding, afspændingsøvelser eller kropsscanning. I flere tilfælde kan du vælge at downloade en (måske gratis) fil. Ofte kan du få en lydprøve først.
2) Gå på biblioteket og lån flere forskellige cdèr med afspændingsøvelser. Hør dem alle. Udvælg de(n), der giver dig den bedste afspændingseffekt. Det er tilladt som privatperson at lave en kopi.
3) Gå på apoteket og køb én af de 10 cdèr, der hedder ”MusiCure”. Cdèrne indeholder musik eller naturlyde. De er forskellige og bruges i forskellige sammenhænge afhængig af, om du for eksempel har smerter, er deprimeret, angst eller har brug for mere energi. Cdèrnes effekt er videnskabelig dokumenteret. Du kan høre en strofe af nogle af cdèr HER, hvor du også kan bestille dem.

HUSK:
Alle kan lære at spænde af.
Øvelse gør mester!
Det, der er vigtigst, er, at du får begyndt.


… hver dag!
Dine successer bliver synlige, når du hver dag sørger for at spænde af, fordi du gradvist vil mærke, at du får mere og mere energi og dermed kan overkomme mere i din hverdag.
På sigt vil du og dine nære relationer kunne både se og mærke dette på dig og dine hverdags aktiviteter.

Tag det første skridt
Når folk ikke bevæger sig i den rigtige retning eller når deres mål, er det oftest fordi de ikke tager det første skridt.


Men intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet.


(P.S.: Øvelser i afspænding virker, når du gør det – hver dag!)

Lyt ALDRIG til afspænding mens du kører bil!

