Mit svar på: Farvel til baby nr. 3


Mit svar på spørgsmålet:

Farvel til baby nr. 3


Kære triste Tina

Tak for din henvendelse.

Jeg kan godt læse ud fra din mail, at du ikke har det nemt med at gì slip på og acceptere ikke at få flere børn.

Jeg går jeg ud fra, at du og din mand igennem længere tid – rationelt - har været enige om, at I skulle há 2 børn.

Og ikke flere.

Selv om du havde håbet på flere.

Jeg antager også, at du – rationelt – har accepteret dette (din mands) valg.

Forhåbentlig fordi du fortsat ønsker en fælles fremtid med ham og jeres børn.

 

Du efterspørger psykologisk forklaringer på hvorfor, du fik så stærk en følelsesmæssig reaktion på at sætte barnevognen til salg.


Virkeligheden banker på.

Det går op for dig – følelsesmæssigt – at (fremtidig) babytid nu er forbi.

Og du kan mærke, hvor sorgfuldt, det er.

Fordi hermed forsvinder håbet om nok en baby også.

Og det er da klart at du bliver ked af det.

Og måske skuffet.

For det går jo imod det, du ønsker og havde håbet/forventet.


Men hvordan lærer du så at acceptere det valg, du har været med til at træffe (sammen med din mand)?


Hvordan kommer du igennem sorgen over det, som ikke blev?


Sorg er ikke noget, der bare forsvinder.

Sorg er som bølger.

Efter noget tid (forskelligt fra menneske til menneske hvor længe) ”blegner” sorgen træder ind imellem/jævnligt mere i baggrunden.

Hvis du tillader det.

Dvs. hvis du ikke lader dig selv hænge fast i de sorgfulde følelser.


Det betyder ikke, at du ikke må hà de følelser, du har.

Og føle dem.

MEN det er dig, der bestemmer, hvor meget, du vil lade dem fylde.

Om du vil lade dem styre dig.

Eller om du vil styre.


Tillad ikke dine følelser at styre dig.

Og dine tanker.

Dine handlinger.


Når de trælse tanker og følelser dukker op i løbet af dagen, så lad dem bare komme.

For ingen kan stande strømmen af automatiske tanker.

Men du kan vælge, hvordan du vil forholde dig til dem.



Sådan gør du


Afsæt hver dag max en halv time på et tidspunkt, der passer dig og din familie og ind i jeres hverdag.

Placer dig alene et uforstyrret sted.

Tag imod det, der kommer.

Tillad dig selv at gi plads til det trælse, uvelkomne

Bekymringer.

Spekulationer.

Tanker.

Følelser.

Kropsfornemmelser.

Bare acceptèr.

Ikke bare affinde dig.

Men være villig til at hà det, som du har det.

Uanset hvordan du har det.


Afslut din bekymringstid med dig selv senest efter en halve time.

Hvis bekymringer og spekulationer ikke banker på i det fulde tidsrum, så afslut før tid.

Så når trælse tanker (som skaber uvelkomne følelser) kommer i løbet af dagen, så undlad at kæmpe med dem.

Bare registrer tankerne og sig til dem, at de kan vende tilbage i den halve time, du hver dag har afsat til at bekymre dig og spekulere.

Og fortsætmed/gør noget hensigtsmæssigt.

Noget som giver værdi og mening i dit liv.

Gerne noget, du nyder.

Fx hyggelige aktiviteter sammen med dine børn.


Undlad altså at kæmpe med dine (trælse) tanker.

Bare bemærk dem.

Tanker er kun tanker.

Følelser er kun følelser.


Tænk også på, at du – uanset hvilke tanker og følelser du har – også har en vilje.

En vilje til at bestemme over dig selv.

Og din adfærd.

Fx hvordan du vil være over for din mand.

Og jeres datter.

Som nu ikke bliver storesøster.

Hvordan mon du kà hjælpe hende til at komme overens med det … acceptere?


Du kan altså selv vælge hvor du vil lægges fokus:

på det, som ikke kommer til at ske i fremtiden (= en ny baby).

Og som smerter dig både tanke- og følelsesmæssigt.


ELLER det, som du rent faktisk har af godt i dit nuværende liv.


Du har et valg.

Hvad skal (overvejende) være i front?

Hvad skal danne baggrund?

Du kan vælge at nyde din nuværende + fremtidige tid med dine kære.

Gøre dig nogle overvejelser over, hvad det er for et liv, du ønsker at leve (med det som nu lader sig gøre).

Måske kræver det ændringer på nogle områder for dig.

Overvej hvilke og hvilke kortvarige og langvarige konsekvenser, disse eventuelle valg har.

De kan være både positive og negative.

Overvej hvad der er vigtig(st) for dig i dit liv.

Og øv dig i at implementere dine valg i dit liv.

Og husk du har kun kontrol over dig selv.

Selv om du selvfølgelig kan påvirke andre.


Søg efter det positive ved din mand (og hans beslutning).

Prøv at sætte dig i hans sted … se tingene fra hans vinkel.

Er der noget, der forhindrer dig i at forstå ham?


Øv dig i at være villig til at hà det som, du har det.

Uanset hvordan du har det.

For det er sådan du har det lige nu.

Og "som, du har det" ændrer sig mange gange i løbet af dagen.


Tillad ikke din sorg og ked-ad-hed at fylde hele dagen.

i stedet et skridt af gangen i den retning, der betyder noget for dig … som gir dig værdi og mening.

På den måde hjælper du dig selv til – over tid – at få det bedre.

Fordi du bevidst vælger at fokusere på noget, som gør dig godt.


I min e-bog: Slip skuffelse – få 7 steps til hvordan … finder du flere gode råd, du kan bruge i din situation.


Jeg håber at ovennævnte kan hjælpe dig på vej til en større accept af din situation!


De bedste hilsner og ønsker for dig/

Leila

Scroll to Top