“Min rejse gennem terapiforløbet har været som at komme fra et mørkt sted uden håb, til at træde ud i solskinnet igen, fatte håb, få gejsten til at leve hver dag tilbage. Dertil skal siges at jeg ikke følte mig trist og deprimeret – bare begrænset. Gennem forløbet er jeg blevet vækket til live igen, dog ikke uden kamp. Det har været meget hårdt at lukke skeletterne ud af skabet og se dem an. I starten følte jeg, at jeg fik løn som fortjent, at jeg var et dårligt menneske, der ikke fortjener bedre, men stille og roligt har jeg indset at jeg fortjener det bedste.
Jeg er gået fra at være meget sky og uselvstændig til at være et selvstændigt tænkende væsen, der siger sin mening og står ved den. Jeg har forsøgt at samle vores familie, at lære generationerne at acceptere hinandens forskelligheder og handlinger.
Jeg har lært at det er OK at sige nej, når man ikke har lyst eller overskud, uden at have dårlig samvittighed bagefter.
I mit ægteskab har jeg ikke mere rollen som den svage person, men er blevet en ligeværdig partner, hustru og elskerinde igen.
Hele forløbet har sat en stor positiv lavine i skred, den ene glædelige forandring har kædet sig sammen med den næste.
Jeg har lært at acceptere … leve livet og udfolde mig som jeg har lyst til.”
Susanne, Augustenborg
