Farvel til baby nr. 3 


Farvel til baby nr. 3


Kære Leila

Jeg skriver til dig i håb om at du måske kan give mig nogle psykologiske forklaringer på min adfærd, som jeg ikke helt selv forstår og muligvis nogle metoder til, hvordan jeg kan håndtere det og arbejde med det.

Jeg er en kvinde på 35 år med mand og to skønne børn på 7 og snart 4 år. Jeg har altid tænkt at jeg ikke skulle have mere end to børn, men det sidste års tid har dette ændret sig. Hertil skal også ligges at min datter på snart 4, har et brændende ønske om en baby i huset. Min mand er dog stålsat på, at han ikke ønsker flere børn og den holdning respekterer jeg selvfølgelig.

I går, da min mand ville til at sætte barnevognen til salg, fik jeg dog en enorm følelsesmæssig reaktion og blev bare rigtig ked af det. Dette er kommet lidt bag på mig, da jeg jo rationelt set længe har vist at jeg ikke ville få flere børn end dem jeg har, fordi min mand ikke ønsker det, men følelsesmæssigt kan jeg mærke det bare er rigtig svært at acceptere og salget af barnevognen gør det nok på en eller anden måde virkeligt, at den tid aldrig kommer tilbage for mit vedkommende og det gør ondt.

Jeg synes babytiden er gået alt for stærkt og jeg føler slet ikke, at jeg har nået at nyde det så meget som jeg burde have gjort og det gør mig rigtig ked af det, at jeg aldrig får mulighed for at opleve den tid igen. Herudover påvirker det mig også rigtig meget, at jeg aldrig får mulighed for at opfylde en af min datters højeste ønsker, fordi jeg er overbevist om, at hun ville have været en fantastisk storesøster.

Kan du muligvis give mig nogle psykologiske forklaringer på, hvorfor jeg reagerer følelsesmæssigt på salget af en barnevogn, da jeg jo som sagt rationelt længe har vidst at jeg ikke ville få flere børn end de to jeg har, som jeg selvfølgelig elsker mere end noget andet i verden.

Kan du give mig nogle redskaber eller metoder til at acceptere og arbejde med den sorg jeg føler det er, at aldrig får et barn mere og ikke kommer til at opfylde min datters ønske, så mine følelser ikke ender med at påvirke mit forhold til min mand negativt, da jeg virkelig gerne vil lære at acceptere dette faktum uden at det påvirker mig så meget, som det gør i øjeblikket?

Med venlig hilsen

Triste Tina

Scroll to Top